Bestyrelse

Astrid Duus Mikkelsen er læge og PhD-studerende ved hjertemedicinsk afdeling på Rigshospitalet. Astrid har livslang tilknytning til Grønland gennem familieture, arbejde og ekspeditioner. Hun har bl.a. været læge ved iskerneborelejeren, EastGrip, på indlandsisen i Nordøstgrønland, været ved sygehuset i Tasiilaq og på kajakekspedition i Sydgrønland. Astrid er oldebarn af Ejnar Mikkelsen.

Minik Rosing er professor i geologi ved Københavns universitet. Han er født og opvokset i Grønland hvor  hans forskning om jordens tidlige udvikling har været banebrydende. Minik Rosing har i de senere år fokuseret på et innovativt projekt omkring grønlandsk gletsjermel. Minik Rosing er tildelt et stort antal nationale og internationale priser.

Maria Søholm Brumvig er uddannet sygeplejerske og anæstesisygeplejerske. Arbejder på Sjællands Universitetssygehus i Roskilde. Har siden 2011 arbejdet og boet i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit af flere omgange. Har igennem disse mange ophold opbygget en stærk tilknytning til både naturen og befolkningen i Østgrønland.

Sigga Emilie Nordgaard Hansen er cand.mag. og stifter af Lingua Danica, en virksomhed, der hjælper udlændinge med at lære om dansk sprog og kultur. Sigga er kvart grønlænder og har familie på sin mors side i Ittoqqortoormiit, som hun især besøgte i sin barndom, hvor hun også gik i byens skole i en periode.

Josef Keersooq Napatoq er uddannet kontorassistent og er leder af Ittoqqortoormiits Kultur- og Fritidsafdeling, hvor han arbejder med planlægning af fritidsaktiviteter for børn og unge.

Bent Nielsen er seniorforsker (ph.d.) ved Arktisk Institut med særlig fokus på danske, arktiske ekspeditioner og inuit-befolkningen i Grønland, Canada, Alaska og Tjukotka (nordøstlige Rusland). Bent Nielsen har i en årrække været direktør for Arktisk Institut, har udført omfattende feltarbejde i Tjukotka og har besøgt både Øst- og Vestgrønland adskillige gange.

Bjørn Duus Mikkelsen er civilingeniør og har som følge af familietraditioner været meget i Grønland. Han deltog sammen med Nanok i renovering af sin oldefars Alabama hytte på Shannon øen i Nordøst Grønland, og har arrangeret kajakekspedition i Sydgrønland. Bjørn Duus Mikkelsen er oldebarn af Ejnar Mikkelsen.